Velkommen til min hjemmeside
som praktiserende psykolog
Jeg tilbyder psykologsamtaler i det indre København. Her kan du komme til klarhed over dit eget liv, få gennemarbejdet hvad der er svært og komme styrket ud på den anden side.
Jeg arbejder med en åben, tillidsbaseret og direkte kontakt mellem os, både ved individuelle psykologsamtaler og ved konsulentarbejde med flere deltagere.
Vi arbejder sammen om at finde dine positive ressourcer og muligheder frem og arbejde med dem som udgangspunkt. Så har vi et solidt grundlag at stå på, når vi kaster os over dine livsproblemer.
Jeg tror på, at sensitivitet og sårbarhed skal respekteres og kan udvikles til en vigtig livskvalitet. Det er oven i købet en livskvalitet, som samtiden har brug for.
Jeg har høj tillid til, at der altid kan findes en udvej, selv om man nogle gange skal gennem en god portion besvær og skal udvikle en vis robusthed, før man når derhen. Vi står sammen om at komme gennem besværet i dit liv og finde vej til noget bedre.
Kik dig rundt på hjemmesiden og se, om du finder anledning til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Bo Jacobsen
Bo Jacobsen
Psykolog,
dr. phil. og PhD.
Autoriseret af Psykolognævnet og desuden specialist og supervisor i psykoterapi, godkendt af Dansk Psykologforening.