Om at gå til psykolog

Mange mennesker, der overvejer at gå til psykolog, vil gerne vide noget på forhånd om hvordan det foregår og hvad der kommer ud af det.

Det er svært at beskrive hvordan det opleves, for psykologtimen vil altid være et unikt møde mellem to mennesker, hvor de fordyber sig sammen om den enes liv. Derfor er der ikke to psykologtimer der er ens og der er heller ikke to relationer mellem psykolog og klient, der er ens.

Det gælder dog altid, at man som klient skal føle sig i trygge hænder, føle sig ordentligt taget imod og ordentligt forstået, føle man får et relevant bidrag fra psykologen, samt føle at ens selvindsigt og ens evne til at handle her i verden udvikler sig.

Der er nogle praktiske spørgsmål, som mange stiller på forhånd. Jeg har prøvet at besvare nogle af de mest almindelige nedenfor.


Hvor mange samtaler er der brug for?

Det afhænger af personens tilstand og måde at fungere på, samt hvor gamle problemerne er. Hos nogle mennesker sætter nogle få samtaler forandringsprocesserne i fuld gang, måske fordi alt hos personen er parat til nye skridt. Andre skal bruge et større antal timer. Personens måde at leve og opleve på kan være fastlåst i et mønster, der først gradvist tøs op.

Jeg vurderer selv løbende, om det går fremad, som det skal, og jeg tager som hovedregel initiativ til, at vi sammen foretager sådan en vurdering med mellemrum. Hvis jeg skønner, der er stilstand, tager jeg emnet op med klienten. Principielt er jeg tilhænger af, at terapi tager så få timer som muligt. Med Irvin Yalom's ord ser jeg terapi som en øvelse til og en generalprøve på livet, ikke som selve livet. Derfor hurtigst muligt ud i selve livet.

Det er almindeligt, at tale om 10 eller 12 samtaler i forbindelse med en akut krise. Dette antal er ofte tilstrækkeligt til en krise, der fx udløses af en trafikulykke eller et overfald, men kun under forudsætning af, at personen i forvejen er velfungerende og i en stabil livssituation. Såfremt krisen rammer en person, der samtidig står midt i andre vanskeligheder, fx alvorlige ægteskabsproblemer, alvorlig arbejdsstress eller oplevelser fra barndommen, der bliver ved med at forstyrre voksenlivet, vil de 10-12 timer ofte være for lidt, fordi den nye krise hvirvler de gamle kriser op, så hele ens liv kommer på bordet. Regn i denne situation hellere med 20, 30 eller 40 timer for at komme ordentligt videre i livet. Til gengæld kan man få et solidt fundament, der holder i lang tid. Nogle mennesker går i flere timer end dette, fx. fordi de har virkelig meget, der skal repareres på, eller fordi de har brug for at fungere helt optimalt selv i deres professionelle arbejde.


Om honorarerne

Honorarerne er fastsat ud fra Psykologforeningens beregninger af, hvad der er rimeligt. Psykologen må ikke have så mange klienter om ugen, at han eller hun bliver udbrændt og uopmærksom. Psykologen skal kunne lytte 100 procent opmærksomt og indlevende og skal kunne kommentere den andens situation relevant og velovervejet.

Honorarerne er naturligvis høje i forhold til et gennemsnitligt dansk månedsbudget. Men måske skal man sammenligne et samtaleforløb hos en psykolog med andre større investeringer, der varigt forøger ens lykke, fx en dyr ferierejse, en bil, en andel i et sommerhus o.l.


Kan man gå i terapi hos en ven eller et familiemedlem?

Nej. Det regnes for dårligt psykologarbejde. Der er flere grunde hertil. Dels regner man med, at både klient og psykolog vil være for tilbageholdende i at komme ind på emner, der kunne føles som kritik af tredjepersoner, som begge har en relation til, og derved kommer de ikke i dybden med problemerne. Og dels vil et samtaleforløb medføre en asymmetrisk relation mellem de to, hvor den ene kender den andens indre problemer, mens det omvendte ikke er tilfældet. Dette er ikke foreneligt med den gensidighed, der gælder i familie- og venneforhold. En enkelt kortlæggende samtale, der kan hjælpe personen videre til andre behandlere, er OK.


Om tavshedspligten

Tavshedspligten defineres i psykologprofessionen som noget ufravigeligt. Ifølge lovgivningen må den kun brydes, hvis man derved kan forhindre en meget alvorlig og strafbar forbrydelse o.l. Tavshedspligten omfatter også selve det at sige navnet på ens klienter til andre personer. Du kan være fuldstændig sikker på, at dit besøg her i klinikken og hvad du siger her, ikke omtales nogle vegne.


Hvis man har parproblemer, skal man så komme alene eller begge to?

Man kan få meget ud af både det ene og det andet. Men man er nødt til at vælge på forhånd. Man kan ikke starte med at komme alene, og så senere føje partneren til. Dvs. det kan man godt, men så får partneren status som en slags gæst. Man kan derimod godt starte med at komme begge to, og så kan vi i fællesskab beslutte, at jeg går videre med den ene af jer. Mekanikken er, at hvis I kommer to, så gør jeg alt hvad jeg kan for at leve mig lige godt ind i den enes og den andens situation. Dvs. I er begge to hovedpersoner (eller jeres fællesskab er “hovedperson”) Hvis du kommer alene, gør jeg alt hvad jeg kan for at komme til at forstå din situation, så godt som muligt. Efter nogle få gange vil det som hovedregel ikke kunne ændres til en situation, hvor I begge to er hovedpersoner. Så man kan gå fra to til en, men som hovedregel ikke fra en til to. Hvis man ikke kan overtale sin partner til at komme med, men gerne vil selv, er der den mulighed, at man går alene og arbejder med, hvordan man bedst kan forholde sig til sin partner og samtidig selv have et godt liv.